Turen går til Normadiet
Afrejse hjemmefra
Fredag 12-07-2019
Vi har lige fået ferie. Jeg skynder mig hjem fra arbejde for at gå direkte i seng. Jeg sover til kl 21, og så kører vi. Det hele er pakket og gjort klar i løbet af ugen. Ungerne sidder på deres plads i bilen og vi er alle meget spændte. Så afsted mod nye spændende steder og oplevelser.
Turen går til Normadiet
Belgien, med fest og farver
Lørdag 13-07-2019
Vi har kørt hele natten, og det er ved at være tid til et tiltrængt hvil. Det gik helt nemt og smertefrit, dvs. ingen kø. 90 km/t i snit med 9,6 på literen over 1070 km, cirka 1,6 km/l bedre end sidste år. Vi har fundet en campingsplads tæt på motorvejen, og tilfældigvis også DOUR Festival, der var rigtig mange mennesker i byen. Heldigvis kunne vi få en plads på Camping De Roisin. En fin plads, men mange unge festivaldeltagere som larmede lidt. Dejligt vejr i Belgien med 24 grader.
Turen går til Normadiet
Haliotis Camping
Søndag 14-07-2019
Fra Belgien, cirka 519 km til vores destination, det klarede vi på 6 ½ time. Vi ankommer til Haliotis Camping. Vi valgte denne campingsplads pga beliggenheden i forhold til det vi gerne opleve. Derudover var en del at byde på for børnene. Blandt andet hoppepude, forskellige minispil, trampoliner, multi fodboldbane, svømming pool, og dyr man kunne besøge (marsvin, gæs, fisk, geder, får og heste) Alt ialt en dejlig campingsplads. Vi valgte den dyre udgave med eget toilet og bad, og ikke mindst køkkenvask. Virkelig luksus. Det kostede omkring 55 euro pr. nat, så det var i den dyre ende.
Turen går til Normadiet
Le Mont Saint Michel
Mandag 15-07-2019
Her valgte vi at besøge det smukke kloster Le Mont Saint Michel. Det er et MUST SEE når man er på de kanter. Vi tog en gratis shuttle bus fra den afsideliggende P plads. Der var også mulighed for at køre hestevogn, dette kostede dog omkring 150 kr. Parkering kostede omkring 12 Euro. Der var mange trin op til det smukke kloster, men vandreturen derop blev afbrudt af små souvenir butikker, caféer og spisesteder. Vi fik en lækker is på tilbagevejen.
Turen går til Normadiet
Saint James, Amerikansk kirkegård
Tirsdag 16-07-2019
Vi kørte en lille tur ved middagstid. Vi kørte af små veje, gennem søde hyggelige byer, da vi stødte ind i en by som hedder Saint James. En virkelig flot by med en flot kirke. Lige udenfor byen ligger der en Amerikansk kirkegård for faldne soldater i anden verdenskrig. Der er omkring 4700 soldater begravet her og der er opført en fin kirke. Virkelig velholdt til mindste detaije. Kirkegården giver virkelig én noget at tænke over, især fordi den ikke er overrendt af turister, ligesom vi skulle opleve senere i Colleville-sur-Mer (Omaha Beach cemetary). Vi tog et smut til smukke Avaranches, som er en by med 3 smukke gamle. kirker og en borgruin. Virkelig velbevaret og flot by, med masser af historie og små hyggelige gader og butikker.
Turen går til Normadiet
Turen går til Omaha Beach
Onsdag 17-07-2019
Dagen stod på WW2 oplevelser. Vi kørte omkring 140 km til Normendiets vigtigste historie. Vi startede i Colleville-Sur-Mer, hvor omkring 9700 soldater ligger begravet. Overvældende, til trods for de mange turister. Velholt til mindste detalje. Videre derfra til Carantan og Sainte Mer Eglise, som var et noget vi gerne ville se, grundet en stor lidenskab for TV-serien Band of Brothers. Vi besøgte the Airborne museum i Sainte Mer Eglise. 25 Euro i indgang, og selvfølgelig var der mange spændende ting at se på fra den tid. Longues sur Mer batteriet, 4 kanon stillinger med udsigt ud over Omaha Beach, 3 rigtigt fine kanoner. Et godt sted at besøge.
Turen går til Normadiet
Hviledag ved poolen og legepladsen
Torsdag 18-07-2019
Da køreturen og oplevelserne var mange, trængte vi til en dag hvor vi sundede os og slappede af på campingspladsen. Et smut i poolen og på hoppepuderne var et hit for ungerne.
Turen går til Normadiet
Fort La Latte
Fredag 19-07-2019
Vi tog et smut til Bretagne, for at besøge Fort La Latte. Et fort som har været angrebet flere gange, og stadig står rigtigt flot. Bestemt et besøg værd og sikke en smuk natur. Her får man virkelig et indblik i hvordan det måtte være at leve på et fort. Efter denne oplevelse kørte vi forbi lystårnet, men da børnene var trætte af at gå kørte vi videre og fandt en utrolig flot strand, som vi soppede i. Rigtigt fin badestrand, med lifeguards og det hele. Kan bestemt anbefales.
Turen går til Normadiet
Hviledag ved poolen og legepladsen
Lørdag 20-07-2019
Dagen blev brugt på afslapning. Den mindste var ikke på toppen, så vi tog en stille og rolig dag på campingspladsen med leg og badning i poolen.
Katedral byen
Dol de Bretagne
Søndag 21-07-2019
En super smuk by, med gamle bygninger og skøn historik. Vi fandt et fint sted at få en is, efter vi havde fået kigget på katedralen. Vi så den dog kun udvendigt, da der var barnedåb på dette tidspunkt.
Turen går Paris
Rejsedag
Mandag 22-07-2019
En rejsedag videre mod Paris, hvor vi sad i kø i lidt over en time. Vi ankom til vores destination, Les Etangs Fleuris Camping plads. Det var en super fin campingplads, med alt hvad der kunne ønskes af børn, indendørs legeland, trampoliner og badeland. 415 km med et snit på 9,8 km/l og 6 ½ timers kørsel.
Turen går til
Disneyland
Tirsdag 23-07-2019
Disneyland Paris, og så med 39 grader, lige til den gode side med varmen. Men vi fik det bedste ud af det og Lene var blevet syg med feber. Men i Disneyland skulle vi alligevel, da billeterne var købt og betalt på forhånd. Vi tog derind og havde en rigtig god dag trods varmen. Børnene og jeg fik prøvet og set en masse ting, mens Lene havde fundet et godt og køligt sted at ligge.
Turen går til Mosel
Rejsedag
Onsdag 24-07-2019
Lene var desværre stadig syg og så ikke ud til at få det bedre, men godt gjorde det hende at køre til Mosel, i en afkølet bil, når temperaturen uden for var på 42 grader. En udsædvanlig varm dag. På wolf campingplads var der ikke en vind der rørte sig om aftenen. Tror det er første gang i mit liv jeg har taget et iskoldt bad uden at fryse.
En fantastisk ferie
Hjemturen
Torsdag 25-07-2019
Vejret var det samme og mega varm allerede fra morgenstunden. Lene havde det stadig skidt og vi havde ikke fået en alt for god plads på Wolf camping, da den næsten var fyldt da vi ankom. Vi valgte at tage hjem efter en fanstatisk ferie. Køreturen hjem gik over alt forventning. Hverken kø eller noget. De sædvanlige vejarbejde og de sidste 970 kilometer hjem gik med 10,6 km literen.