Påskecamping 2019
Turen går til Hochdonn
Onsdag 17-04-2019
Vi tog afsted igår d. 17 og da vi kom af motorvejen og havde kørt et stykke, begyndte problemer med vejarbejde at dukke op. Jeg kunne ikke finde ud af at stille GPS'en på alternativ rute, så det endte med at vi har kørt 364 km. Vi ankom på pladsen, og fik henvist en plads hvor vi skulle ligge. Denne gang var det lige overfor toiletbygningen, og det er godt. For hvis man glemmer toiletpapiret og toiletnøglen, er der jo ikke langt for at hente det. Lidt senere kom Jamie og Lene, samt børnene og vi begyndte at sætte deres fortelt op, og her kom vi til at svede, vejret var over 20 grader
Torsdag 18-04-2019
I dag tog vi til Albertdorf for at handle. Det var en lille, men hyggelig by. Derefter kørte vi til Burg og her fik vi noget at spise. Bagefter gik vi lidt rundt og tøserne kiggede på tøj og sko men mændene drak øl. Vi kørte glade og mætte hjem til campingpladsen. En dejlig solskinsdag har det været, og så lige et smut ned til kanalen for at se, når de store skibe kom forbi. Og her til aften var vi over ved Lene og Jamie og spise.
Fredag 19-04-2019
I dag laver vi ikke ret meget. Vi er på campingpladsen, men vi var mange gange nede ved kanalen for at se skibene komme forbi, og børnebørnene og jeg var også ude at gå. Vi startede med at gå ud af campingpladsen for dermed at gå rundt om det pladsen og langs kanalen. Der er mulighed for gode gå og cykelture
Lørdag 20-04-2019
I dag stod vi op til en solskinsdag, igen med 20 grader over middag. Bodil, Henrik og Nicoline kom herned på campingpladsen for at besøge os, det var virkelig dejlig at se dem. Vi fik påskefrokost og hyggede os, og sidst på eftermiddagen kørte de hjem
Søndag 21-04-2019
I dag tog vi til Bûsum. Det er en rigtig ferieby, som mange besøger, her er proppet med mennesker. June tog Adam med ud i havet og de kom rigtig langt ud. De nød det. Da vi kørte derfra skulle jeg ind for at få diesel på for at komme helt hjem.
Mandag 22-04-2019
Så blev det mandag og vi skal hjemad. Det har været en dejlig sommerferie med vores søns familie her i Tyskland.